Gå til indhold
Mads Kristensen, varehuschef i IKEA Gentofte, byder velkommen på den nye møbeletage.
Mads Kristensen, varehuschef i IKEA Gentofte, byder velkommen på den nye møbeletage.

Pressemeddelelse -

Nordsjællænderes boligindretning afspejles i nyindrettet IKEA Gentofte

IKEA Gentofte har skabt en helt ny møbeletage. Varehusets indretning afspejler nu Nordsjællænderes hverdag og boligønsker. Forud for ombygningen har IKEA været på besøg i 14 hjem for at finde ud af, hvordan familier i Nordsjælland bor, og hvilke drømme de har om deres hjem.

9. juli kan IKEA Gentofte slå dørene op for den 4.650 kvadratmeter nye møbeletage på 1. sal. IKEA Gentofte, som har 2,6 millioner besøgende årligt primært fra Nordsjælland, har givet møbeletagen (showroom) en total make-over. IKEA Gentofte er det mest besøgte af alle de danske varehuse, og derfor har man bygget om, så hver kvadratmeter udnyttes til fulde, og så varehuset afspejler, hvordan nordsjællændere bor.

På besøg hos 14 familier

40% af det nye IKEA Gentofte afspejler direkte resultaterne af de kvantitative og kvalitative undersøgelser, IKEA har foretaget i det nordsjællandske opland.

- Vores hjem og måden vi lever på er under konstant udvikling. Ét rum skal lige nu kunne bruges til både lektier, madlavning og afslapning med smartphone eller tablet. Derudover er der stadig flere mennesker der arbejder hjemmefra, hvilket stiller flere krav til indretning og funktionalitet. Dog er der stadig nogle ting vi holder fast i. Bogreolerne bliver hvor de er. Dem er vi ikke klar til at opgive, siger Michaela Melnicáková, Kommunikation & designchef i IKEA Gentofte.

Den nye møbeletage på 1. sal står klar, og man glæder sig meget til at kunne byde velkommen.

- Vi har længe ønsket at skabe et varehus, der i endnu højere grad imødekommer borgerne i Nordsjællands behov og drømme til boligen, og virkelig kan inspirere dem med funktionelle og smukke designløsninger. Vi håber meget, kunderne vil synes, at vi med den nye møbeletage er lykkedes med det, siger Mads Kristensen, Varehuschef i IKEA Gentofte.

Fest- og aktivitetsuge markerer åbningen den 9. juli

Indsigterne fra de mange hjemmebesøg har gjort det muligt at forankre IKEA Gentofte endnu mere lokalt. Lørdag den 9. juli slår IKEA Gentofte derfor dørene op for den 4.650 kvadratmeter nye møbeletage, og det bliver fejret med fest, aktiviteter og konkurrencer i ni dage. Her er et udpluk af, hvad gæster kan opleve fra den 9. til 17. juli.

  • Velgørenhedsmiddag: Bliver du sulten efter din tur i IKEA og vil du samtidig støtte et godt formål? Så kig forbi restauranten torsdag d. 14. juli, hvor IKEA holder velgørenhedsmiddag. Det betyder, at indtægterne for alle de varme retter, som IKEA sælger på dagen, går direkte til IKEAs lokale samarbejdspartner Børnenes Kontor, som vil give fattige familier muligheden for at glæde deres børn med en tur i Tivoli.
     
  • IKEA Brunch tallerken for kun 9.-

    Vores IKEA FAMILY kunder kan købe en IKEA Brunch tallerken for kun 9.- (Normal pris 40.-). Tilbuddet gælder mandag til fredag 9:30-10:45 i uge 28.

  • Housewarming: IKEA inviterer alle til housewarming, hvor vores eksperter i boligindretning deler ud af tankerne og ideerne bag det nye IKEA Gentofte. Efter den guidede tur kan gæster spise en valgfri middag i restauranten. Det sker mandag til fredag fra 17.00 til 17.30 i uge 28.
  • Den perfekte madras: En god søvn er ofte lig med en god start på dagen. I sengeafdelingen vil der være en fysioterapeut, der ud over IKEAs egene kompetente medarbejdere, tilbyder hjælp til at finde den perfekte madras. Ekspertvejledning til madrasvalg i IKEA er hver mandag til fredag fra 12 til 18.
  • Gratis ansigtsmaling: Få dit barns indre superhelt frem eller yndlingsdyr, når kreative IKEA medarbejdere står klar til at male ansigter. Det sker: lørdag og søndag den 9.-10. juli og den 16.-17. juli, samt fredag 15. juli, alle dage mellem 14 og 16.
  • IKEA mester i sengeredning: Til dem med ekstra energi afholder IKEA en konkurrence i sengeredning. Her kan du udfordre din ven, kæreste eller en du lige har mødt i IKEA. Vinderen kan tage et lækkert sæt sengetøj med hjem. Konkurrencen afholdes mandag til fredag fra 13 til 14 i sengeafdelingen.

Emner

Regions


 

Kontakt

Rikke Andersen

Rikke Andersen

Pressekontakt Pressechef Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed 50762978
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed +45 25 19 54 31

IKEA Danmark

At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – det er IKEAs vision. Vores forretningsidé er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og veldesignede produkter til boligindretning til priser, der er så lave, at så mange mennesker som muligt har råd til at købe dem. Det er den centrale idé bag alt, hvad IKEA laver – fra produktudvikling og indkøb til de metoder, vi bruger for at sælge vores produkter i IKEA varehuse verden over.