Gå til indhold
I april lancerede IKEA en plantebaseret softice i IKEAs restauranter.
I april lancerede IKEA en plantebaseret softice i IKEAs restauranter.

Pressemeddelelse -

IKEA er årets Plantevækst Virksomhed 2020

Bæredygtighed har længe været på agendaen hos IKEA, og det seneste år er flere plantebaserede retter blevet introduceret i de fem danske varehuse. Nu belønnes IKEA for de grønne initiativer med kåringen som årets Plantevækst Virksomhed i 2020. 

Danskerne går mere op i bæredygtighed end nogensinde før, og i 2019 levede omkring 140.000 danskere vegetarisk, hvilket er en stigning på 40.000 personer på blot to år. Hos møbelhuset IKEA er interessen for plantebaserede madvarianter vokset støt gennem de seneste år, og med grønne alternativer som veggiedogs, grøntsagsboller og plantebaseret softice, er IKEA blevet kåret som året Plantevækst Virksomhed 2020.

- Vi er utrolig stolte af at kunne kalde os for årets Plantevækst Virksomhed 2020. Det er en retning, vi har eksperimenteret en del med de seneste år, og som vi stadig er ved at spore os ind på, men vi bliver hele tiden klogere. Derfor er vi også glade for, at det er blevet bemærket og taget godt imod, forklarer Kim Nielsen, chef for IKEA Food i Danmark og fortsætter:

- Vi arbejder konstant på at forbedre IKEA som virksomhed og inspirere vores kunder til at leve mere bæredygtigt, og det gælder selvfølgelig også IKEA Food. Det er nogle enormt dygtige konkurrenter, vi har været oppe mod, og det glæder os at, at flere arbejder for en mere grøn og plantebaseret fremtid for danskerne.

Sidste år var 15 pct. af alle de softice, IKEA solgte, plantebaserede, ligesom 12 pct. af de solgte IKEA hotdogs var vegetarvenlige veggiedogs.

Bag prisen står virksomheden PlanteVækst, der uddeler plantepriserne som en hyldest og fejring af dem, der skubber på for at fremme den plantebaserede udvikling. 

Emner


 

Kontakt

Rikke Andersen

Rikke Andersen

Pressekontakt Pressechef Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed 50762978
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed +45 25 19 54 31

IKEA Danmark

At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – det er IKEAs vision. Vores forretningsidé er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og veldesignede produkter til boligindretning til priser, der er så lave, at så mange mennesker som muligt har råd til at købe dem. Det er den centrale idé bag alt, hvad IKEA laver – fra produktudvikling og indkøb til de metoder, vi bruger for at sælge vores produkter i IKEA varehuse verden over.