Nyhed -
IKEAs mest hackede darling, IVAR, fylder rundt
For 50 år siden blev IVAR skabt - en opbevaringsserie med kvalitetsmøbler til hverdagspriser. Med sine fleksible kombinationer og massive træ har alle produkter i serien en tidløshed, som er en hyldest værd. Søger man på ”IVAR IKEA design”, dukker der adskillige resultater op fra blogs og andre netværk med de bedste hacks, hvor folk har sluppet kreativiteten løs.
IVAR serien er kommet langt siden 1968, hvor den flyttede ind på Ta’ Selv Lageret i Stockholm. Dengang var IVAR ikke en del af det faste IKEA sortiment, da man ikke havde de store forventninger til reolen i fyrretræ, som man havde på andre møbler i eg og teak. Men salget gik så godt i Stockholm, at IKEA besluttede at vise IVAR reolen for alle andre lande i 1970-kataloget. Og derefter tog det fart:
- IVAR er som møblernes jeans. Vi havde brug for noget, som afspejlede tidsånden og den nye stil, og IVAR blev bæreren af det. Opbygningen af IVAR er inkluderende og fleksibel, og det gør, at den kan forandres og leve længe. Det er derfor et reolsystem, der er lige så relevant i dag som for 50 år siden, forklarer tidligere designchef for IKEA, Lennart Ekmark.
For netop at holde den 50-årige serie ung og aktuel, udvikles der hele tiden på det multifunktionelle design for at imødekomme kundernes behov. Senest er metalskabe og skuffer blevet en del af serien, og fra februar 2018 tilføjes et fleksibelt opbevaringssystem.
- IVAR serien består af bl.a. reoler, skabe, hylder og stole i lyst fyrretræ
- Den ikoniske IVAR reol koster 665.-
- De mest ofte hackede er: IVAR skabet som koster 450.- og kommoden som koster 600.-
- I forbindelse med IVAR reolens fødselsdag kommer der to nye produkter til, som bliver vist sammen med resten af serien i de danske varehuse
Kært barn har mange navne
IVAR har altid været forandringsparat og har derfor også skiftet navn flere gange i løbet af sit 50-årige liv. Om navnet var BOSSE, INGO eller UFFE har filosofien bag møblet altid været den samme: at det skal opfylde IKEAs krav til Democratic design om form, funktion, kvalitet, holdbarhed og lav pris.
IVAR reolen blomstrede i 70’erne, oplevede et dyk sidst i 80’erne, men kom så igen og slog salgsrekord i 90’erne. Reolen har dannet grobund for hele den populære serie, og i dag består IVAR serien af 29 produkter, som kan kombineres på kryds og tværs. De lyse træmøbler har opfordret kunder i hele verden til at gøre indretning til en leg, og sætte deres eget aftryk på IKEAs møbler.