Gå til indhold
Stoppestedet vinder Naboskab 2026: IKEA Odense skaber lysere rammer for mennesker med psykiske udfordringer
IKEA Odense skaber lysere rammer for mennesker med psykiske udfordringer

Pressemeddelelse —

Stoppestedet vinder Naboskab 2026: IKEA Odense skaber lysere rammer for mennesker med psykiske udfordringer

Stoppestedet i Odense er blevet udvalgt som vinder af Naboskab hos IKEA Odense og modtager en makeover til en værdi af op til 100.000 kroner. Makeoveren skal bruges til at forvandle værestedets rum, så hverdagen bliver lysere, mere overskuelig og endnu mere indbydende for både brugere, frivillige og naboer.

Stoppestedet er et åbent værested, hvor mennesker med psykiske udfordringer kan kigge forbi, få ro i hovedet og være en del af et trygt fællesskab. Her er der altid nogen at drikke kaffe med, lave kreative aktiviteter sammen med eller bare være i samme rum – uden krav og forventninger.

Med Naboskab makeoveren skal Stoppestedets krea-rum og fællesarealer indrettes med mere lys, bedre opbevaring og funktionelle løsninger, der gør det lettere at finde ro og være sammen på en måde, der føles tryg og overskuelig.

– Stoppestedet er et vigtigt fristed for mennesker, der har brug for både ro og fællesskab i hverdagen. Vi er glade for, at vores kunder har været med til at pege på netop dem som vinder af Naboskab i Odense, siger Peter Elmose, varehus i IKEA Odense.

Faktaboks: Om Naboskab

  • Naboskab er et landsdækkende initiativ fra IKEA, der styrker lokale fællesskaber i Danmark ved at forbedre deres fysiske rammer.
  • Hvert IKEA-varehus donerer en makeover til en værdi af op til 100.000 kroner til en lokal forening eller NGO i nærområdet.
  • Finalisterne udvælges af medarbejdere i varehusene, og kunderne stemmer på, hvem der skal modtage makeoveren.
  • IKEA åbner igen for ansøgninger til Naboskab i foråret 2027.

Related links

Kategorier


Hos IKEA ønsker vi at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker. Det gør vi ved at tilbyde veldesignede og funktionelle produkter til hjemmet til priser, så flest muligt har råd til dem.

IKEA Danmark er en del af Ingka Group, som er den største IKEA franchisetager. IKEA åbnede det første varehus i Danmark i 1969, og driver i dag seks varehuse, e-handel og flere Plan and order Points. I mere end 50 år har IKEA Danmark arbejdet for at gøre godt design og smarte løsninger tilgængelige for de mange danskere.

Kontakt

Relateret materiale