Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nordjyske fællesskaber kan igen søge om IKEA makeover – i år for en værdi op til 100.000 kr.

Efter den store succes med Naboskab sidste år gentager IKEA Aalborg nu initiativet: nordjyske foreninger og NGO’er kan igen søge om indretningshjælp for en værdi op til 100.000 kr. Tre finalister udvælges, og kundernes stemmer i varehuset bliver afgørende.

I november sidste år modtog Reden en gennemgribende makeover fra IKEA Aalborg under initiativet Naboskab. De nye rammer har siden været med til at skabe mere ro, tryghed og overskud i hverdagen for Redens brugere, der har eller har haft misbrug eller prostitution tæt inde på livet.

Nu vender Naboskab tilbage til Aalborg. Fra 1. marts 2026 kan nordjyske foreninger, NGO’er og andre nonprofitorganisationer igen søge om indretningshjælp – denne gang for en værdi op til 100.000 kr. Alt fra sportsklubber og spejdere til minizoo’s og væresteder kan ansøge om en makeover af deres fysiske rammer. Ansøgningsperioden løber fra 1. marts til 15. april 2026 og skal munde ud i en konkret forbedring af hverdagen for ét lokalt fællesskab og dets brugere.

– Sidste år så vi, hvor meget det betyder, at de fysiske rammer understøtter en bedre hverdag. Vi er glade for at bruge vores indretningsekspertise til gavn for lokalsamfundet og opfordrer alle nordjyske fællesskaber med et projekt til at søge, siger Kim Østergaard Nielsen, varehuschef i IKEA Aalborg.

I 2025 blev Reden Aalborg valgt af kunderne som modtager af Naboskab-makeoveren. Blandt andet blev Redens caféområde og samtalerum fornyet med fokus på ro, funktion og hjemlighed, og erfaringerne herfra er med til at forme årets initiativ.

Sidste år modtog IKEA Aalborg 78 ansøgninger, tre finalister blev udvalgt, og omkring 2.500 kunder afgav deres stemme i varehuset. Den store interesse og den positive respons har bekræftet værdien af initiativet, og derfor rulles Naboskab i år ud i alle danske IKEA varehuse.

– Sidste år viste os, hvor mange stærke fællesskaber der findes i Nordjylland. Derfor er vi glade for, at Naboskab vender tilbage – og at alle danske IKEA varehuse i år har valgt at arbejde med et initiativ, som blev startet her hos os i Aalborg. Selvom Naboskab nu rulles ud nationalt, handler det stadig for os om først og fremmest at støtte de fællesskaber, vi i Aalborg er helt tæt på, siger Kim Østergaard Nielsen.

Kunderne har det sidste ord
Naboskab er opdelt i tre faser. Først kan foreninger og organisationer indsende en ansøgning via IKEA.dk fra 1. marts 2026 til 15. april 2026.

Dernæst udvælger en Naboskab-jury, bestående af medarbejdere fra IKEA Aalborg, tre finalister blandt ansøgningerne. I den sidste fase er det kunderne, der bestemmer. Fra den 15. juni til 15. august kan besøgende i varehuset læse om de tre projekter og afgive deres stemme.

Den finalist, der får flest stemmer, modtager indretningshjælpen og får efterfølgende vejledning af IKEA Aalborgs indretningseksperter til at planlægge og gennemføre makeoveren fra indretning af lokaler til valg af møbler, belysning og tilbehør.

– Når kunderne er med til at pege på årets modtager, bliver Naboskab til et fælles projekt mellem IKEA, foreningerne og hele lokalområdet, der har stemt. Vi håber at høre fra både små og større fællesskaber, der har brug for bedre rammer til det arbejde, de allerede gør for andre, siger Kim Østergaard Nielsen.

Fakta om Naboskab i Aalborg
Hvem kan søge?

  • Non-profit-organisationer, foreninger, støttegrupper og andre lokale initiativer i Nordjylland
  • Fællesskaber, der skaber tryghed, inklusion og samvær i lokalområdet
  • Aktører med egne lokaler, hvor en ny indretning kan komme mange brugere til gavn

Vigtige datoer og ansøgningsproces

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

  • IKEA_Naboskab_Reden_Lowres_V0020.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6133 x 4091, 1,05 MB
    Download
  • IKEA_Naboskab_Reden_Lowres_V0018 (1).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6115 x 4079, 1,13 MB
    Download
  • IKEA_Naboskab_Reden_Lowres_V0014 (1).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6144 x 4098, 792 KB
    Download