Gå til indhold
Hundredvis af motionister løber zigzag mellem reolerne på Ta' Selv lageret i IKEA.
Har du altid drømt om at løbe gennem IKEA? Nu får du muligheden, når IKEA Aarhus arrangerer et helt unikt motionsløb.

Pressemeddelelse

Kom med til ’IKEA Runden – After Dark’ i IKEA Aarhus

Efter den store succes i IKEA Aalborg kommer Danmarks måske skøreste motionsløb nu også til Aarhus. IKEA Aarhus inviterer den 2. oktober 2026 til en helt særlig løbeoplevelse ’IKEA Runden – After Dark’. Billetsalget er startet og løbet afholdes efter lukketid kl 20:45.

’IKEA Runden – After Dark’ giver deltagerne mulighed for at opleve IKEA på en helt ny måde, når ruten går gennem udstillingerne og videre ind i lagerområder, som normalt ikke er åbne for kunder.

“Vi glæder os til at byde aarhusianerne velkommen til en aften, hvor IKEA bliver forvandlet til en løbefest. Det er en oplevelse, der er anderledes, sjov og meget IKEA – og hvor fællesskabet er i centrum,” siger varehuschef i IKEA Aarhus, Tanja Fröhlich.

Plads til både børn og voksne
Til løbet er der plads til både familier og voksne løbere, som kan vælge mellem forskellige distancer, så både nye og mere rutinerede løbere kan være med. Undervejs vil deltagerne blive mødt af musik, opbakning og engagerede IKEA medarbejdere, der sørger for god stemning. Der vil være klassiske IKEA snacks og når målstregen krydses, får løberne hver en medalje.

Løb for fællesskabet – og for en god sag
For hvert solgt startnummer donerer IKEA Aarhus og BridgeRunner i fællesskab 40 kroner til Trygfondens Familiehus, som skaber trygge rammer for familier i en svær tid.

“Det betyder meget for os, at ’IKEA Runden – After Dark’ både er en sjov aften og samtidig er med til at støtte et lokalt formål. Deltagerne er med til at gøre en konkret forskel for familier, der har brug for ekstra støtte,” siger Tanja Fröhlich.

Praktisk information

  • Dato: 2. oktober 2026
  • Tidspunkt: Løbet skydes i gang kl. 20:45
  • Sted: IKEA Aarhus
  • Antal pladser: Begrænset antal deltagere – først til mølle
  • Donation: 40 kr. pr. startnummer til Trygfondens Familiehus

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Hos IKEA ønsker vi at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker. Det gør vi ved at tilbyde veldesignede og funktionelle produkter til hjemmet til priser, så flest muligt har råd til dem.

IKEA Danmark er en del af Ingka Group, som er den største IKEA franchisetager. IKEA åbnede det første varehus i Danmark i 1969, og driver i dag seks varehuse, e-handel og flere Plan and order Points. I mere end 50 år har IKEA Danmark arbejdet for at gøre godt design og smarte løsninger tilgængelige for de mange danskere.

Kontakt

Relateret materiale