Gå til indhold
Forårsklar med havemøbler fra IKEA
Forårsklar med havemøbler fra IKEA

Nyhed -

Sådan vælger du de helt rette havemøbler til dit uderum

IKEAs indretningsekspert Sandra Gøthler har samlet sine bedste bud på funktionelle og stilfulde havemøbler, der kan transformere ethvert uderum.

Når dagene bliver længere, og vejret varmere, rettes vores opmærksomhed naturligt mod de udendørs arealer. Haven, terrassen eller altanen bliver mere end bare en forlængelse af vores hjem - det er et pusterum med plads til afslapning og nydelse.

Havemøbler kan komme i alle former og afskygninger. Er man på jagt efter de helt rigtige havemøbler til haven, terrassen eller altanen anbefaler IKEAs indretningsekspert Sandra Gøthler at have disse tre ting med i overvejelserne:

  1. Materialer og holdbarhed: Materialevalg er afgørende for havemøblernes udtryk og levetid. Naturlige materialer som træ giver et klassisk udseende, men kræver ofte mere vedligeholdelse. Materialer som stål og aluminium er typisk mere holdbare og kræver mindre vedligeholdelse og kan med fordel styles med puder for mere komfort.
  2. Komfort og funktionalitet: Havemøbler skal ikke kun være smukke, men også være behagelige at sidde i samt opfylde de praktiske behov for uderummet. Holder man mange sociale sammenkomster, er der måske behov for flere siddepladser, end hvis området skal bruges til afslapning.
  3. Stil og æstetik: Vælg en stil, der harmonerer med hjemmet og omgivelserne. Moderne, minimalistisk design passer godt til nutidige boligindretninger, mens traditionelle, rustikke møbler kan fremhæve et mere naturtro udtryk.

Her er Sandra Gøthlers bud på smukke og funktionelle havemøbler fra IKEA, der kan holde i mange år:

Den klassiske i træ med naturlig varme
Havemøblerne i NÄMMARÖ serien kan kombineres på kryds og tværs for at skabe et sammenhængende uderum med plads til spisning, afslapning og praktisk opbevaring. Møblerne er fremstillet af holdbart og fornybart akacietræ, der er forbehandlet, så de er bedre beskyttet mod sol, regn og anden slitage.

    Det bløde loungesæt
    I HAVSTEN sidder man dybt, blødt og behageligt takket være det elastiske stof i bunden. Pudebetrækket er vandafvisende og kan modstå sommerens regnbyger.

    Det fleksible sofasæt
    SEGERÖN består af fleksible moduler, der giver uanede muligheder for at indrette et unikt uderum. Det stabile stålstel, håndflettede reb og bløde hynder er designet til at holde til alle slags vejr og giver en luksuriøs fornemmelse, hver gang man sætter sig.

    Det traditionelle design
    Træmøblerne i BONDHOLMEN er inspireret af traditionelt og komfortabelt håndværk, som man kender fra gamle dage. Møblerne er fremstillet af slidstærkt eukalyptustræ med grå akrylbejdse, som gør møblerne endnu mere holdbare til mange skønne stunder udendørs.

    Den komplette samtalesofa
    REVSKÄR er et komplet trepersoners sofamodul, der passer perfekt til de dybe samtaler under åben himmel. Møblet består af en pulverlakeret stålramme og smukke detaljer i solidt akacietræ.

    Den minimalistiske cafeoplevelse
    Med SUNDSÖ cafébord og -stole får man et simpelt og stilrent møbelsæt, der er holdbart og nemt at vedligeholde, og som blandt andet fås i en smuk grøn farve. Cafésættet er perfekt på altanen eller andre små områder og kan nemt klappes sammen og sættes væk.

    Den stabelbare udendørsstol
    Skal man have mange gæster til havefesten, er ENSHOLM stolen et oplagt valg. Den behagelige udendørs stol er lavet i holdbart stål og åndbart stof, som gør stolen let og mulig at stable. Den kommer i en stilfuld grøn farve, der passer til enhver have eller terrasse.

    Det funktionelle udekøkken
    BÅTSKÄR udekøkken kombinerer de praktiske og robuste funktioner fra et professionelt restaurantkøkken med de rene linjer og stilfulde detaljer fra et klassisk indendørskøkken. Lavet i rustfrit og galvaniseret stål er der plads til mange kulinariske oplevelser udendørs.

    Den rummelige pergola
    Under HAMMARÖN pergolaen kan man nemt skabe skygge for solens stråler med plads til både spisebord eller loungemøbler. En pergola skaber en naturlig opdeling i uderummet og kan bruges til at indramme terrassen eller danne hyggelige kroge i haven.

    Det slidstærke trægulv
    Med RUNNEN gulvfliser kan man forny sine udearealer på et øjeblik. De er nemme at montere, og det mørke akacietræ kan transformere altanen eller terrassen med varme og naturlige nuancer, der både ser flot ud, men også er behagelige at træde på.

    Emner

    Kategorier

    Kontakt

    Rikke Andersen

    Rikke Andersen

    Pressekontakt Pressechef Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed 50762978

    IKEA Danmark

    At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – det er IKEAs vision. Vores forretningsidé er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og veldesignede produkter til boligindretning til priser, der er så lave, at så mange mennesker som muligt har råd til at købe dem. Det er den centrale idé bag alt, hvad IKEA laver – fra produktudvikling og indkøb til de metoder, vi bruger for at sælge vores produkter i IKEA varehuse verden over.