Gå til indhold
I januar 2024 lancerer IKEA sin første træningskollektion til hjemmet
I januar 2024 lancerer IKEA sin første træningskollektion til hjemmet

Nyhed -

IKEA redefinerer hjemmetræning med ny træningskollektion

IKEA introducerer DAJLIEN, en hjemmetræningskollektion med 19 alsidige produkter, der understøtter bevægelse i hverdagen og gør det muligt for flere at skabe sunde vaner derhjemme. DAJLIEN bliver lanceret i januar 2024 og er tilgængelig i en begrænset periode.

Nyt år betyder ny energi. Alt imens mange planlægger nytårsforsæt om at træne mere eller spise sundere, har IKEA sat sig for at undersøge, hvordan man kan skabe bedre og mere tilgængelig træning derhjemme. Resultatet er DAJLIEN-kollektionen, der er udviklet til at gøre det lettere at få mere bevægelse ind i hverdagen.

- Selvom vi alle går rundt med intentionen om at være mere aktive, så kan det være svært at fastholde de gode vaner, når hverdagen melder sig. Samtidig er det ikke alle, der føler sig godt tilpas i et fitnesscenter. Tanken bag DAJLIEN er at give flere mulighed for at træne derhjemme, uden alle bekymringerne, men som en sjov og naturlig hverdagsaktivitet, siger Sandra Gøthler, indretningsekspert hos IKEA Danmark.

DAJLIEN-kollektionen er inspireret af behovet for multifunktionelle løsninger, der passer ind i hjemmet og består dels af træningsudstyr og opbevaring. Mange af kollektionens produkter fungerer ikke kun som træningsudstyr, men også som stilfulde og praktiske designelementer.

Træningsudstyr skabt til livet i hjemmet

Kollektionen er designet i samarbejde med anerkendte designere, herunder den indiske designer Akanksha Deo, der står bag flere af IKEAs tekstilkollektioner og er kendt for sin evne til at kombinere sine indiske rødder med skandinavisk designkultur.

- DAJLIEN handler om at understøtte bevægelse og hjælpe folk med at leve et mere aktivt liv derhjemme. Vi har designet en kollektion, der bygger bro mellem hjemmet og det aktive liv, hvor træning kan tage mange former, og hvor man ikke behøver meget plads for at lave en simpel træningsøvelse, siger Akanksha Deo, designer hos IKEA.

Produkterne i DAJLIEN er designet med grønlige farver og detaljer, der passer ind i hjemmet og naturligt bliver en del af hverdagsmiljøet. Kollektionen består af produkter, der gør det nemmere at træne derhjemme, herunder træningsmåtter, et step-up board og et sæt ringformede håndvægte. Den robuste og alsidige DAJLIEN-bænk med opbevaring er inspireret af gammeldags gymnastikudstyr og står som kollektionens omdrejningspunkt for multifunktionelt design.

DAJLIEN tilbyder ikke kun fitnessudstyr, men også produkter til restitution og afstresning, herunder en luftrenser, yogastropper, knæpuder, en massagebold og en bærbar Bluetooth-højttaler, alt sammen i bløde og beroligende nuancer.

DAJLIEN-kollektionen lanceres i januar 2024 og vil være tilgængelig i seks måneder, eller så længe lager haves i IKEA varehuse eller på IKEA.dk.

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Andersen

Rikke Andersen

Pressekontakt Pressechef Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed 50762978

IKEA Danmark

At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – det er IKEAs vision. Vores forretningsidé er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og veldesignede produkter til boligindretning til priser, der er så lave, at så mange mennesker som muligt har råd til at købe dem. Det er den centrale idé bag alt, hvad IKEA laver – fra produktudvikling og indkøb til de metoder, vi bruger for at sælge vores produkter i IKEA varehuse verden over.